|

Artikel fra Inginøren
Stop for nedrivning af faldefærdige huse med ny finanslov
Venstre har ikke kunnet leve op til sit løfte om at hjælpe landets fattige kommuner ved at gentage succes’en med en forskønnelsespulje.
Af
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
, tirsdag 24. aug 2010 kl. 14:14
Forskønnelsespuljen til udkantsdanmark fik en kort skæbne. Puljen har hidtil finansieret nedrivning af 1.200 ejendomme. Men nu er det slut. Landets fattige udkantskommuner er ellers skæmmet af faldefærdige rønner og på sidste finanslov afsatte regering 150 millioner kroner til at støtte de kommuner, der vil opkøbe eller renovere husene. 34 af de 39 kommuner, der er puljens målgruppe, søgte nedrivningspuljen. Puljen var en så stor succes, at S og SF i foråret annoncerede et fælles forslag om at gøre den permanent, så der hvert år vil være 150 millioner kroner til at forskønne udkantsdanmark. Også DF ville videreføre støtten, og Venstre lovede i det mindste at ville gentage puljen i 2011. Ingeniøren har tidligere beregnet, at mellem 10.000 og 15.000 boliger vil blive forladt frem mod 2020 som følge af både fraflytning og en aldrende og døende befolkning. På den baggrund finder SF’s boligordfører, Peter Westermann, det pinligt, at regeringen har fjernet de 150 millioner kroner på sit forslag til 2011-finansloven: »Det er udtryk for manglende prioritering af landets udkantsområder, der døjer med faldefærdige rønner. Og når man ser på demografien, bliver problemet jo ikke ligefrem mindre,« siger Peter Westermann. Nedrivningspuljen var et resultat af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. 50 af millionerne kom fra den kommunale byfornyelsesstøtte. I Venstres udspil: ”Danmark i bedre balance” gør den liberale folketingsgruppe sig til talsmænd for ”nul-tolerance overfor faldefærdige bygninger”: »Vi skal ikke acceptere faldefærdige ejendomme, som skæmmer ellers velfungerende lokalsamfund og som skaber vedvarende problemer med uværdige forhold for eventuelle beboere,« står der i oplægget. Men i regeringens forslag til 2011-finansloven mangler pengene. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 25. august 2010 18:08 |
|
|
Skal din landsby have landsbyprisen 2011
Region Midtjylland uddeler landsbyprisen på kr. 150.000 for tredje gang og efterlyser derfor gode forslag på kandidater til æren og de mange penge til udvikling af området. Indtil 6/9 -10 kan du indsende ansøgning til LAG Struer om udnævnelse samt forslag til hvad prisen skal bruges til.
Fremgang, stor frivillig indsats og engagement, fornyelse og markante initiativer. Er det nogle ord som du mener passer med livet i din landsby, kan det være at I kan komme i betragtning til Landsbyprisen 2011.
Mulighed for dobbelt op For tredje gang skal Region Midtjyllands landsbypris uddeles, og derfor åbner regionen nu for gode forslag til, hvem der har gjort sig fortjent til æren og de 150.000 kroner. Såfremt jeres landsby bliver den heldige vinder og benytter landsbyprisen til aktiviteter, som falder indenfor LAG Struers udviklingsstrategi, så har I mulighed for at forhøje beløbet op til 300.000 kr.
Hvilke landsbyer kan deltage i Struer Kommune? Landsbyer eller en gruppe af landsbyer med højst 2.000 indbyggere kan komme i betragtning. Udover de mindre landsbyer med mindre end 200 borgere, så kan følgende landsbyer deltage: Jegind, Vejrumstad, Uglev, Resenstad, Asp, Linde, Humlum, Hjerm og Hvidbjerg og Bremdal.
Læs mere om Landsbyprisen 2011 på LAG Struers hjemmeside. Her kan du også få at vide, hvad der skal til for at komme i betragtning.
|
 |
|
Senest opdateret: Torsdag, 12. august 2010 11:35 |
|
Skolens Rejsehold har afsluttet sit 360° eftersyn af folkeskolen. Blandt rejseholdets anbefalinger er en reform af skolestrukturen, så Danmark får færre og større skoler. Den udmelding får Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, til at give karakteren ‘ikke bestået’ til rejseholdet.
- - Små skoler i landdistrikterne er med til at skabe velfungerende lokalsamfund, men den værdi indgår slet ikke i rejseholdets regnestykke. Tværtimod virker det som om, de bare har drejet 360° rundt om sig selv og så slået op på side 1 i Håndbog i Centralisering. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, at store skoler er bedre og billigere end små, siger LDF-formand Steffen Damsgaard. Han frygter, at landets kommunalbestyrelser vil bruge rejseholdets anbefalinger som en faglig blåstempling at skolelukninger, som skal skabe luft i den trængte økonomi. Men ifølge Steffen Damgaard er anbefalingen af store skoler baseret på tre fejlagtige forudsætninger. - Rejseholdet hævder, at læringen er bedre i store skoler end i små skoler. Men den præmis tilbagevises klart i den hvidbog om lokalskolen, som tænketanken SOPHIA for nylig har udgivet. Det samme gælder påstanden om, at små skoler har sværere ved at rumme elever med særlige behov. Her forholder det sig jo lige omvendt sådan, at der i en lille skole er langt større overskud til at tage hånd om den enkelte elev. Kommunalbestyrelserne skal altså ikke regne med at kunne spare penge på specialundervisningen, hvis de følger rejseholdets anbefalinger, siger Steffen Damsgaard og fortsætter: - Endelig er der påstanden om, at små skoler er dyrere end store skoler. Det er ganske vist rigtigt, når man måler i enhedsomkostninger pr. elev. Men når kommunerne forsøger at indkassere en rationaliseringsgevinst ved at lukke de små skoler, ender det ofte med at blive dyrere for kommunen, fordi forældrene reagerer ved at oprette en friskole i stedet. Landdistrikternes formand efterlyser en mere holistisk og udviklingsorienteret tilgang til strukturdebatten på skoleområdet. - I stedet for per automatik at sige at “større er bedre”, skulle man spørge, hvordan man kan udvikle de små lokalskoler, så man får mere kvalitet for pengene. Der er mange muligheder, som rejseholdet slet ikke forholder sig til. F.eks. giver samlæsning af klasser både en pædagogisk gevinst i form af større mulighed for undervisningsdifferentiering og en økonomisk gevinst i form af højere klassekvotient. En anden mulighed er etableringen af børneuniverser, hvor dagsinstitutioner og skole i et lokalsamfund samles under en fælles ledelse. Det vil ikke bare give en rationaliseringsgevinst, men også skabe sammenhæng mellem førskole- og indskolingsfasen, siger Steffen Damsgaard. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 03. Juli 2010 07:07 |
Fra Ing.dk
Busserne forsvinder fra Udkantsdanmark
Mens regeringen lover, at den kollektive trafik står over for en ny guldalder, mister tusindvis af borgere i Udkantsdanmark muligheden for tage bussen til og fra arbejde. Bussen er ved at blive et storbyfænomen, mener forsker.
Af Nicolai Østergaard, fredag 02. jul 2010 kl. 05:02
Ifølge transportforskere er bustrafik på vej til at blive et storbyfænomen - som denne linje 5A på Amagerbrogade i København - mens den traditionelle landbus og betjening af de mindre bysamfund er ved at blive udfaset. (Arkivfoto)
Først forsvandt de små jernbaner - nu nedlægges også busruterne i landdistrikterne omkring de små og mellemstore provinsbyer gradvist.
Det betyder, at flere og flere borgere i Udkantsdanmark i år mister deres mulighed for at benytte bussen til og fra arbejde.
Baggrunden er, at regionspolitikerne svinger spareøksen over bustrafikken og at kommunerne ikke har råd til at videreføre busruterne.
Resultatet er et afgørende opgør med visionen om bustransport som den del af den kollektive trafik, der også kan dække udkantsområderne.
I en rundspørge, som Ingeniøren har foretaget, giver de regionale trafikselskaber et identisk billede af udviklingen: Bustrafikken er i færd med en grundlæggende omstilling, der forstærker fokus på de store byområder, men til gengæld afliver systemet med fast busdrift i landdistrikterne.
»Den traditionelle landbus med dens betjening af de mindre bysamfund er ved at blive udfaset. Vi har oplevet, at regionspolitikerne foretager en klar prioritering af midlerne til bustrafik, der indebærer flere busser omkring de store byer, men til gengæld langt færre busser i landområderne,« siger direktør i FynBus Carsten Hyldborg.
|
|
Læs mere…
|
|
Et godt forsøg, men udbyttet blev nok som forventet ikke
særlig stor.
Et døgn for Danmark i vandtårnet i Tønder er netop afsluttet, og hvad kunde
eksperterne så pege på af løsninger for at undgå at Danmark knækker, vi er
forøvrigt mange der mener at den er knækket.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 23. maj 2010 10:16 |
|
Læs mere…
|
|
Her er pluk fra Tønder følg udsendelsen på DR.dk de arbejder for os,
håber vi....
10 mennesker med indflydelse på UdkantDanmarks fremtid mødes for sammen
at finde løsninger, som kan rette op på den skæve udvikling af Danmark.
Det sker i toppen af vandtårnet i Tønder med udsigt til både horisonten og
en del af det Danmark, der i stigende omfang føler sig hægtet af udviklet
og fremtid.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 11. maj 2010 15:51 |
|
Læs mere…
|
|
Foreningens formål er at fremme udviklingen i Struer Kommunes mindre byer og landdistrikter. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 27. april 2010 15:12 |
|
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>
|
|
Side 1 ud af 2 |